Små kort. Store krav.

Dyrenes Alfabet er skabt med kærlighed til både de små detaljer og de små hænder, der skal udforske dem. For når noget skal bruges igen og igen, er kvaliteten mindst lige så vigtig som det, der er på kortene.

Når man udvikler produkter til børn, handler kvalitet dog om mere end materialer og holdbarhed. Sikkerheden skal også være i orden. Derfor har det fra begyndelsen været vigtigt, at Dyrenes Alfabet lever op til de gældende krav til legetøj, herunder CE-mærkning og de relevante europæiske sikkerhedsstandarder. Så både børn og voksne trygt kan gå på opdagelse i alfabetets verden.

Skabt til
små hænder

Kortene måler 7 × 13 cm og har et aflangt format, der gør dem nemme at holde, vende og gå på opdagelse i.

Hvert kort er dekoreret med farverige, håndtegnede illustrationer, der vækker dyrene og alfabetets bogstaver til live.

Kvalitet,
der kan mærkes

Kortene er trykt på kraftigt karton og har en beskyttende kachering på begge sider. Det giver en behagelig overflade og gør kortene mere modstandsdygtige over for hverdagens mange små eventyr og fedtede fingre.

De er skabt til at blive taget frem, undersøgt, sorteret og læst, igen og igen.

Gennemtænkt
fra kort til æske

Dyrenes Alfabet består af 30 kort, der leveres samlet i en FSC-certificeret æske, så de nemt kan opbevares mellem legestunderne.

Kortene er udviklet med fokus på børns sikkerhed og testet efter de europæiske legetøjsstandarder EN 71-1 og EN 71-3.